Sponsorudvalg

Medlemmer:

  • Carsten Møller (Formand)
  • Sportschef Kim Bau Andersen

Vision: Klubbens sponsorater skal være attraktive såvel for sponsorerne som for klubben efter princippet ”pay for performance”, hvorigennem der skaffes finansiering til forbedring af alle klubbens aktiviteter.

Visionen støtter dermed op om klubbens overordnede vision.

Udvalgets formål:

Det er udvalgets opgave at tiltrække nye sponsorer samt at pleje og vedligeholde eksisterende sponsorer.

Som sponsor støtter man foreningens bestræbelser på, at:
  • Opfylde klubbens overordnede vision.

  • Deltage i to projekter som Greve Tennisklub ser stort udviklingspotentiale i:
    • ”Bevæg dig for livet” i samarbejde med DGI
    • ”Play and stay” i samarbejde med Dansk Tennisforbund.
  • At foreningen kan
    • Rekruttere frivillige ledere
    • Fastholde og rekruttere medlemmer
    • Styrke og udvikle ungdoms- og talentarbejdet
  • At foreningen medvirker til at:
    • Bidrage til at Greve Kommune fremstår som en ”familievenlig” kommune med attraktive fritidstilbud for familier
    • Give et tilbud til kommunens udsatte grupper såsom overvægtige, problemer med socialt samvær eller lignende.

 

Målsætninger:

Sponsorpolitikken bygger på:

  1. En god sponsoraftale er en aftale, hvor såvel sponsor som klubben finder aftalen attraktiv.
  2. Greve Tennisklubs medlemsskare består af mere end 400 husstande, der er potentielle kunder hos det lokale erhvervsliv.
  3. En sponsoraftale med Greve Tennisklub vil placere den lokale erhvervsvirksomhed centralt i vore medlemmers bevidsthed, gennem synlighed i klublokalet, på banerne, via klubbens hjemmeside, eller ved et årligt foredrag i klubhuset.
  4. En sponsoraftale med Greve Tennisklub vil medføre invitation til klubbens officielle events såsom Tennis sportens dag, klubbens standerhejsning etc.
  5. En sponsoraftale med Greve Tennisklub vil medføre mulighed for at arrangere et firmaarrangement for virksomhedens ansatte og kunder.
  6. Greve Tennisklub afholder interne og eksterne turneringer – der er mulighed for at blive officiel sponsor for en eller flere af disse turneringer.

Sponsorplejen inkluderer et årligt evalueringsmøde mellem sponsor og klub.

Sponsoraftaler baseres på en skriftlig aftale mellem sponsor og klub.

 

Sponsorpakkerne

Basispakken – kr. 2.500 pr år:

  • Skilt på sponsortavlen i klubhuset og i indendørs hallen
  • Logo på klubbens hjemmeside med link til virksomhedens hjemmeside
  • Mulighed for at få ophængt tilbudsopslag på sponsortavlen i klubhuset og i hallen
  • Invitation til klubbens officielle events, såsom Tennis sportens dag, klubbens standerhejsning etc. Med mulighed for at opstille en lille udstillingsstand og uddeling af flyers etc.

Sølvpakken: kr 6.000 pr år

  • Skilt på sponsortavlen i klubhuset og i indendørs hallen
  • Logo på klubbens hjemmeside med link til virksomhedens hjemmeside
  • Mulighed for at få ophængt tilbudsopslag på sponsortavlen i klubhuset og i hallen
  • Windshield med logo på en bane foran klubhuset (1-3) og en bane bag klubhuset (4-6) Udendørs
  • Invitation til klubbens officielle events, såsom Tennis sportens dag, klubbens standerhejsning etc. Med mulighed for at opstille en lille udstillingsstand og uddeling af flyers etc.
  • Skilt med logo i hallen
  • Et års gratis medlemskab af Greve Tennisklub for en person i virksomheden

Omkostning for skilte og windshields er ikke inkluderet i pakkeprisen

Guldpakken: Kr. 12.000 pr år

  • Skilt på sponsortavlen i klubhuset og i indendørs hallen
  • Logo på klubbens hjemmeside med link til virksomhedens hjemmeside
  • Mulighed for at få ophængt tilbudsopslag på sponsortavlen i klubhuset og i hallen
  • 2 Windshields med logo på baner foran klubhuset 1-3 og 2 stk. på baner bag klubhuset (4-9) udendørs
  • Invitation til klubbens officielle events, såsom Tennis sportens dag, klubbens standerhejsning etc. Med mulighed for at opstille en lille udstillingsstand og uddeling af flyers etc.
  • Skilt med logo i hallen
  • Et års gratis medlemskab af Greve Tennisklub for to personer i virksomheden
  • Foredragsaften med klubbens medlemmer til præsentation af virksomhedens produkter med tilhørende kold buffet (sild, pølsebord og osteanretning) – der påregnes deltagelse af ca 35 af klubbens medlemmer. 

Omkostning for skilte og windshields er ikke inkluderet i pakkeprisen