Så kan vi åbne lidt mere.

19. maj 2020 11:40 , af Carsten Møller

Hej alle – så er der godt nyt for dem der gerne vil have lidt mere socialt samvær i klubben. Efter lange samtaler med såvel Greve kommune som Dansk Tennisforbund er der nu mulighed for, at medlemmerne kan nyde en øl eller en vand (som er medbragt hjemmefra) efter spillet, under forudsætning af:

  • Man sidder ved et af de opstillede borde – max 4 personer ved hvert bord.
  • Man spritter bordet af når man kommer og når man forlader bordet.
  • Man holder afstand til de øvrige medlemmer der sidder ved samme bord.
  • Bordene er placeret mindst 6 meter fra hinanden - Undlad venligst at flytte rundt på bordene.
  • Hvis der er fire besatte borde, skal det være åbenlyst, at der er tale om fire adskilte grupper, og ikke en gruppe på 16 – grupperne må ikke blandes!
  • Der er placeret to borde i hver sin ende af terrassen – der må ikke flyttes flere borde dertil, heller ikke selvom det regner.

 

Husk venligst, at denne nye åbning kræver, at vi omhyggeligt overholder alle Sundhedsstyrelsens retningslinjer FOR AT UNDGÅ SMITTESPREDNING.

 

Forsamlingsforbuddet på max. 10 personer er fortsat gældende – ved overtrædelse bliver der uddelt bøder på kr. 2.500 til hver deltager i forsamlingen samt kr. 10.000 til klubben.