Nyt fælles bio- og restaurant-besøg 20. januar 2020 - en fantastisk aften for kun 225,00 kr

17. september 2019 13:08 , af Carsten Møller

I samarbejde med vore sponsorer:

Nordisk Film Biografer, Waves og Jensens Bøfhus, Waves - Husk iøvrigt at I kan få rabatter hos sponsorerne gennem klubben

Husker I hvor hyggeligt det var sidste år, da vi så filmen ”Bohemian Rhapsody” eller ”Krig og Fred” med efterfølgende lækkert måltid hos Jensens Bøfhus?

Vi gentager succesen den 20. januar 2020 – kl. 16.30 i biografen, med efterfølgende middagsselskab hos vores sponsor Jensens Bøfhus i Waves.

Filmene: I lighed med sidste år får vi to film at vælge imellem – titlerne er dog ikke udvalgt endnu – det bliver utroligt spændende at se udvalget. Filmene spilles naturligvis samtidigt – (i hver sin sal):

  • Film nr 1
  • Film nr 2

Prisen for biografforestillingerne er aftalt til kr. 65,00 pr stk. – billetter købes i kiosken, og giver 15% rabat på en øl/ vin inden forestillingen hos Jensens.

Vi forventer at ankomme til restauranten ca. kl. 19.00 - Arrangementet hos Jensens Bøfhus omfatter:

Menu - Buffet med:

 

  • 3 slags kød (bøf, kylling og spare ribs),
  • 3 forskellige kartofler: Flødekartofler, samt 2 slags Pommes Frites.
  • 3 slags sauce: Whisky, Favorite og Béarnaise.
  • Et glas vin eller øl.
  • Samlet pris kr. 160,00 pr person
  • Salatbar samt dessert er tilkøb.
  • Betaling foretages ved indgangen

 

Send ikke tilmelding endnu, men sæt et kryds i kalenderen, så I ikke får lavet alternative aftaler denne dag – husk at vi sidste år var tæt på, at måtte lave adgangsbegrænsning, så når filmene annonceres, så er det ”først til mølle(r)-princippet” der gælder.

Tilmelding kan ske til hele arrangementet, eller til biografturen eller middagsselskabet separat.