Martin Bellerby Sommer ny udviklingschef i GTK

9. november 2019 09:31 , af Carsten Møller

Martin Bellerby Sommer er blevet ansat som Udviklingschef i Greve Tennisklub

 

Vi kan med glæde meddele, at Martin er blevet ansat fuld tid i Greve Tennisklub som udviklingschef.

Martin har tidligere været cheftræner i Holbæk Tennisklub fra 2010 -2016 og har de seneste år blandt andet været ansat i Virum Sorgenfri Tennisklub og Skovshoved Tennisklub.

Martins opgave bliver blandt andet at videreudvikle klubbens tilbud til alle medlemsgrupper og videreuddanne vores trænerteam, så vi kan sikre et endnu højere niveau i fremtiden. Han får desuden ansvaret for Tenniskolen (Mini, Junior og Senior).

Som den opmærksomme læser af Greve Tennisklubs Facebookside måske allerede har bidt mærke i, er der allerede sket en masse tiltag i form af ”Motionistevent”, ”Tenniscamps for juniorer” og ”referee kursus”. Vi glæder os til en masse andre tiltag, som kan skabe et endnu større fællesskab og øge VI-kulturen i Greve Tennisklub.

Med Martin i klubben får vi et rigtig stærkt trænerteam, som kan bringe os videre i vores bestræbelser på at opfylde visionen: Greve Tennisklub skal være den foretrukne klub syd og vest for København for alle tennisspillere uanset alder, niveau og baggrund.

Byd gerne Martin velkommen!