Hurra - De grønne baner er klar, men…

5. april 2018 10:21 , af Carsten Møller

Hurra - De grønne baner er klar, men…

Foråret har desværre ladet vente på sig i år, men endelig ser det ud som om, vi kan forvente solskin og lidt varme.

Den gode nyhed er så, at de grønne kunstgræsbaner er klar til udendørs spil.

Vi er mere bekymrede for hvorvidt grusbanerne kan nå at blive klar til standerhejsningen, men her kan vi kun krydse fingre, tæer arme og hvad der ellers kan krydses for at aprilvejret bliver meget gunstigt. Realiteten er dog, at hele opstarten for vores leverandører er blevet forsinket af den meget sene sne og frost. Vi gør hvad vi kan, men vi kan desværre ikke hverken trylle eller hekse, så vi må blot se tiden an.