Motionist nyt

Greve tennisklubs bedste hold for spillere over 40 gentager den stærke performance i 2018.

18. september 2018 12:14 , af Carsten Møller

Holdet har sikret sig oprykning for 4. år i træk, og efter den sidste kamp mod Roskilde tennisklub, som blev besejret med 8-0 rykker holdet op i 2. division i den nye storregion Tennis Øst. Her kan vi se frem til nogle meget spændende udfordringer i udendørssæsonen i 2019. Den flotte sølvplatte vil blive hængt op i klublokalet ved siden af de tidligere præmier.

 

Succesen har flere årsager. Det er en meget stolt holdkaptajn, Linette Zornig Kjellberg, der beretter, at den stærke performance kommer som frugten af et meget engageret hold, som flere gange hver uge modtager særdeles kvalificeret træning fra klubbens dygtige trænerteam. Dette har sat holdet i stand til at præge konkurrencen i rækkerne igennem flere år, hvert år med oprykning til en ny og stærkere række. Når træningsintensiteten bliver parret med et meget stærkt socialt sammenhold, hvor alle spillerne prioriterer deres deltagelse i både træningssamlinger og holdkampe meget højt, så går det op i en højere enhed. På denne måde kan alle på holdet få opfyldt deres ambitioner om til stadighed at udvikle sig – både hver for sig men ikke mindst som hold - og spille på et højere niveau år efter år.

 

Linette fortsætter: Alle på holdet er altid super motiverede og yder altid deres bedste og stiller op til alle holdkampe, og hun glæder sig til at holdet skal spille i den bedste række i Tennis Øst i den kommende indendørs sæson. Hjemmekampene vil blive afholdt i Greves tennishal, som netop har fået lagt nyt gulv af typen Rebound Ace. Dette gulv er identisk med det gulv, som det danske Davis Cup hold spiller hjemmekampene på.

 

Det sociale samvær ligger også højt på prioriteringslisten. Når de spændende holdkampe er gennemført, så afløses de sportslige ambitioner af trangen til samvær under hyggelige former, og der er altid noget godt på bordet, som også modstandere altid nyder godt af. Holdet har nemlig sin helt egen mesterkok, som sørger for det kulinariske islæt.

Holdet består af:

Damespillere: Sanne Eyrich, Susanne Andreassen, Linette Kjellberg. Herrespillere: John Møller, Nicklas Feilbo, Jørg Kittelmann, Christian kjærager og Mads Ledstrup. (Mads Ledstrup var desværre fraværende ved fotograferingen). Holdet er naturligvis kun toppen af isbjerget indenfor motionistafdelingen, der tæller mange flere spillere, så konkurrencen er stor og også klubbens 2. hold indenfor 40+ årgangen har klaret sig flot.

 

Holdet betragter Greve Tennisklubs vision om være den mest attraktive tennisklub syd og vest for København for alle tennisspillere uanset alder niveau og baggrund, som et vigtigt element i den fortsatte fremgang i klubben. For at styrke sammenholdet mellem de mange voksenhold, arrangerer klubben både sociale events samt udlands ture til blandt andet Båstad, og her er spillerne fra 40+ fødte deltagere. På disse ture vægtes den sportslige udvikling samt det sociale samvær lige højt, hvilket på bedste måde understøtter visionen.40+ holdet

Klik og redigér. Indsæt din tekst her....