Solid og overraskende sejr over KB
Tid:
21-11-2011
En ellers forventet svær kamp endte med et fremragende udgangspunkt for overlevelse i 3. division, da 1. holdet rejste mod København, nærmere betegnet KB III.
Første kamp færdig var undertegnede, som mødte en aggressiv U16 spiller. Dog vandt undertegnede med 6/3 – 6/2 i en ganske velspillet kamp uden den store slinger i valsen.
Næste mand færdig var Mathias Jarski på 4. singlen. Efter et første sæt som blev tabt stort kom Mathias stærkt igen men måtte sig dog stadig se sig slået med 6/1 – 6/4. Mathias mødte, ligesom resten af holdet, en junior, men man skal dog huske på, at disse stadig kan spille tennis og har 3. divisions niveau. Dermed 1-1.
Kimmie, som var indkaldt til 2. damesingle spillede vanen tro med en stor serv og forhånd. Dette var medvirkende til at vinde 6/3 – 6/3 over en ældre modstander, som ikke helt kunne følge Kimmies tempo. Dette var en god sejr for Kimmie og endnu mere imponerende, når man tænker på, at Kimmie næsten ikke har rørt en bold siden Holbækkampen. Så var Greve foran 2-1.
I næste runde var John Møller på 2. singlen ude i en tæt kamp mod nr. 4 i U14 og selvom John kunne være hans far holdt han sig ikke tilbage. John tabte 7/5 – 6/4, hvor det må siges at være marginalerne som afgjorde det til KB’s fordel. Det skal hertil siges, at modstanderen ikke var bleg til at dømme tvivlsomme bolde og undertegnede er overbevist om, at hvis det havde været på hjemmebane havde John vundet kampen.
Herefter var Anders på 1. singlen en træt mand efter at være kommet direkte fra arbejde. Dette slog han dog væk i første sæt som han rutineret vandt 7/5. Efter at have spillet sig ind på KB’s baner i første sæt kørte Anders modstanderen over i andet, hvor han uddelte sæsonens andet æg.
Til sidst og ikke mindst havde vi, næsten vanen tro, Karina i dagens længste kamp og efter en slidsejr kunne Karina trække sig sejrrigt ud af opgøret mod en ellers velspillende og veloplagt KB pige. Karina formåede dog at holde hovedet koldt og tog sejren i tie break i andet sæt.
Dermed endte holdkampen med et fremragende udgangspunkt for Greve og vi fast holder 4. pladsen i gruppen med 11 point – kun tre efter nr. 1 fra Hvidovre II. Næste kamp bliver mod Roskilde på udebane den 4. december og en lille opfordring til nogen, som ikke skulle have andet at lave en søndag middag byde vi udebanefans velkomne i Roskilde.
På holdets vegne
Alexander Klug