Om GTK
Greve Tennisklub fejrede i 2009 sit 75 års jubilæum. Det er en klub med stolte traditioner. Men det er også en tennisklub med høje ambitioner, hvor medlemstallet har været stigende de sidste par år.
For at fortsætte den positive udvikling har klubben nu to fuldtidsansatte, en cheftræner og en sportschef, som skal varetage træningen og udviklingen af arrangementer for klubbens medlemmer. Der tilbydes træning og instruktion, der tilgodeser nuværende og kommende medlemmers behov, og vi ønsker at uddanne og videreuddanne trænere, således at træningen kan differentieres i forhold til den enkelte spillers behov.
For Greve Tennisklub er det vigtigt at være synlig i Greve Kommune, overfor nuværende og potentielle sponsorer samt overfor den øvrige tennisverden.
Greve Tennisklub byder alle velkommen, også spillere der udelukkende ønsker en bane stillet til rådighed. Vi ønsker en forenet Tennisklub, som er præget af respekt og tolerance over for hinanden.
Hvis du ønsker at blive medlem, venligst klik Medlemsskab i topmenuen og læs mere om et medlemsskab i Greve Tennisklub.
|